Historia
Diario
Danmark U18 skal til EM i Frankrig, den 6.-16. april 2017 og de har brug for din hjælp!
EM afholdes i Bretagne og Danmark spiller i "Conference" divisionen med Letland, Andorra og Litauen. Danmarks kampe spilles i Qimperlé og Douarnenez, den 8. 12.og 15. april. Sideløbende afvikles Championship og Trophy turneringerne i regionen. Alle kampe streames på rugbyeurope.tv og vi følger naturligvis holdet tæt på vores sociale platforme (facebook, instagram, snapchat og twitter).
Det bliver en stor oplevelse, når EM i år afvikles samlet i Bretagne. Men det er ikke uden økonomiske udfordringer - både for DRU og for spillerne. Vi har derfor brug for din støtte til at sikre deltagelsen - men også til at sikre, at vi kan fortsætte det høje aktivitetsniveau efter EM og frem mod Baltisk Cup i efteråret.
Alle beløb modtages med tak og alle bidrag går ubeskåret til U18 landsholdets EM deltagelse.